Facebook er en ny form for kommunikation - noget, de fleste af os
aldrig har været i stand til før, endsige haft lyst til:
Kommunikationen med et stort antal andre mennesker på samme tid - i et
rum hvor vi lærer dem at kende som hvisken, selv når de råber og
raser. Men vi lærer dem at kende. Og vi lærer, hvad vi vil give hver
enkelt - helt og aldeles baseret på vore egne interesser for dét, der
ligger imellem os.
I programmeringen af Facebook er udvekslingsformen begrænset i omfang,
og sådan kommer vi til at reagere. Alle, der forbliver på Facebook,
vil med tiden agere efter EN IDÉ OM, hvordan mennesker bedst
kommunikerer. Vi agerer en filosofi. Sådan var det ikke med telefonen,
eller TV'er, hvis man kan kalde dét kommunikation. Eller med
fjernskriveren eller telefaxen, eller for den sags skyld mail.
Men Facebook har også bragt os nærmere hinanden, og nærmere til
fremmede, vildt fremmede vi aldrig har truffet fysisk, men vi har mødt
hinanden og fundet hinanden gennem delte interesser, som venner altid
finder hinanden, og vi har delt vore sorger og glæder, som venner gør
det. Vi er ikke blot er i kontakt gennem mediet, som med en telefon -
mediets programmering er en del af kontakten, mediets filosofi om mere
nuancerede eller mere komprimerede beskeder UDGØR kontakten mellem os.
Og vi kan tænde og slukke og bestemme og begrænse og åbne og efterlade
uslettelige spor... vi kan være alt det i kontrol, vi ikke kan være i
den virkelige verden. Og det koster os stort set ikke noget.
Det menneskelige vil ikke ændre sig på grund af øget kontakt.
Langsomt, efterhånden som vi møder vore facebookvenner, laver aftaler
med dem, arbejder sammen med det, svigtes af dem, bedrages af dem, på
trods af vores venskab, på trods af vores kontakt, vil både den mindre
nuancering og kontrolfunktionerne i Facebooks programmerede filosofi
overføre sig til den virkelige verden.
Det bliver en ny balance. Med mindre plads på toppen, mindre
socialisme i alle førte politikker. Vi befinder os i begynderfasen,
hvor vi stadig er i stand til at spille med kunstige personligheder,
men inden længe vil den slags vende tilbage til agenternes verden,
hvor det hører hjemme. Og vi vil være fremme ved den samme slags
mennesker, og den samme slags kampe og udfordringer, også fra nyere
teknologi og vedvarende klodekamp, blot hurtigt i kontakt med
hinanden. Og hurtigere endnu, mod always on-line.
Det er ved hastigheden, informationer spreder sig, at selve
informationssystemets overlevelse beviser sig selv. For der er altid
et behov hos sender og modtager, og balancen mellem de to bestemmer
hastigheden. Der er ingen tomme momenter.
--
Note: Dette indlæg står som inspiration til mig selv. Det er ikke ganske lykkedes at formidle min tanke - at kortformen begrænser os. Jeg arbejder på selv at forstå.
