digt: til hovedet
jeg så en mand falde af cyklen jeg løb
hen til ham for at hjælpe ham op
hjælpe ham om nødvendigt men
han vinkede al hjælp af havde stadig
efter mødet med kantstenen
sine tænder i behold det
så virkelig voldsomt ud da han landede
men han vinkede al hjælp af forekom
meget fokuseret vinkede mig væk
men jeg blev stående tænk nu
hvis han var i chok og egentlig
ikke kunne eller burde køre men
han ville
af sted beslutsomheden strålede af ham mens
han stod i pedalerne
til jeg sagde at han var punkteret at
det var derfor han var faldet først dér
blev han ramt det
gjorde tydeligvis ondt han tog
sig til hovedet med begge hænder
hen til ham for at hjælpe ham op
hjælpe ham om nødvendigt men
han vinkede al hjælp af havde stadig
efter mødet med kantstenen
sine tænder i behold det
så virkelig voldsomt ud da han landede
men han vinkede al hjælp af forekom
meget fokuseret vinkede mig væk
men jeg blev stående tænk nu
hvis han var i chok og egentlig
ikke kunne eller burde køre men
han ville
af sted beslutsomheden strålede af ham mens
han stod i pedalerne
til jeg sagde at han var punkteret at
det var derfor han var faldet først dér
blev han ramt det
gjorde tydeligvis ondt han tog
sig til hovedet med begge hænder
Etiketter: digt
0 kommentarer:
Send en kommentar
Dejligt, at du gider give din mening. Tak.
Comments are moderated.
Abonner på Kommentarer til indlægget [Atom]
<< Start