29.6.07

@ Farvel til fremtiden

Jeg er ved at realisere fremtiden. Dette indbefatter at skille mig af med min 1000+ science fiction-bogsamling. FUCK, det er smertefuldt. Men klipning af navlestrengen er altid svært.

Lyspunktet er så til gengæld, at det er et københavnsk bibliotek, som overtager samlingen. Endelig, vil jeg sige.

Det er 4. forsøg - Guldbergsgade, Hovedbiblo, og Blaagaarden for 4 år siden - og det var lige ved at lykkes på Guldbergsgade, men de kunne ikke love, at samlingen ville blive stående fremme, så det takkede jeg nej til. Men betingelsen for bibliotekets overtagelse er, at jeg lader mine 53 Philip K. Dick-bøger indgå... Det er min ven, bibliotekaren, der står fast på dette punkt... Det svarer nærmest til at skære en arm af - men hvor er det godt, at man har venner til at hjælpe én hen over de svære bump.

I disse dage gøres der plads til samlingen på det pågældende bibliotek, så i lyset for enden af tunnellen ser jeg unge og ældre kæmpe om de bedste af bøgerne, og sidde behageligt og drømme drømme, der er større end menneskene hver for sig.

Hovedparten af "den krabatske samling" er paperbacks, som har notorisk kort levetid, men mit eget håb om at presse en spekulativ kile ind i unge menneskers tankegang bakkes op af de progressive bibliotekarer, der indtil videre har midler til også at forny og forbedre samlingen. Hovedparten af min samling er af ældre dato, dvs. fra en tid hvor der var mere gang i grundlæggende filosofiske overvejelser om dét at være menneske, etik, bidraget til samfundet, samfundets påvirkning af den enkelte osv osv. I dag er science fiction-genren overvejende mere sammenskrevet og problemstillingerne ikke så åbenlyse - og fortælleformen mere båret af "den gode historie" end af egentlig litterært drive.

Menmenmen... det er stadig som at skære i mig selv at sidde her og sige farvel til hver eneste bog. Jeg mærker det dog nok først for alvor, når der ikke længere er bogstabler på gulvet - og det er formodentlig meget godt, for overhovedet at give slip... men 22 hyldemeter. Fuck, altså...

Etiketter: , ,

2 kommentarer:

Anonymous Anonym sagde ...

Den Krabatske samling er i gode hænder der - lyder det som om! Og ja, jeg har opgivet at tælle alle de navlestrenge, der hænger fra mig, på min krop.

Kh
Lonni

PS: Altså hvordan har du fået den der "chart.dk" plantet på din hjemmeside?
Jeg har et hyr med min! Den editor jeg bruger til at sætte koden in med laver specielle tegn som < og > om til deres respektive html-kode, så jeg skal have fat i en editor hvor jeg kan få lov at sætte "rå" html-kode ind.

Men hvor men hvor?

Kh
Lonni

30. juni 2007 kl. 12.20  
Blogger kenneth krabat sagde ...

Ja, min bibliotekarven og hans kolleger er vildt progressive, hvad angår populærkultur.

Navlestrengene... jeg har et utal af bøger og tegneserier og comic-albums endnu at skille mig af med, men jeg tror det vil være på samme måde som den gang jeg skilte mig af med hovedparten af min enorme pladesamling: Først solgte jeg det bedste: mine 22 Deep Purple vinyler til en samlet pris, der svarede til indkøbsprisen på den dyreste; så var der hul i samlingen, og samlingen, og så var det nemt.

Editor, nej - simpel tekstbehandler er rigeligt. Kopier koden UD af din onlineblog og IND i din tekstbehandler, sæt tæller-koden ind et passende sted, og kopier denne nye kode tilbage i din online editor og klik "Vis blog". Ser det rigtigt ud - sidder den rigtigt, tælleren - er det fint. Eller flyt på tæller-koden i tekstbehandleren og prøv igen.

kh,
kenneth

30. juni 2007 kl. 15.01  

Send en kommentar

Dejligt, at du gider give din mening. Tak.


Comments are moderated.

Abonner på Kommentarer til indlægget [Atom]

<< Start