@ Overvågning er mistillid - angstspiralen
Man kan overvåge folk fra alle vinkler med kameraer i fuld offentlighed eller i mørke, ved at læse deres fysiske eller digitale breve eller sammenkøre deres konti, tillade offentlige instanser at dele og opleve et menneskes forskellige journaler som ét stort fælles ukondenseret individoverblik, tillade private virksomheder uofficielt indblik i potentielt nye ansattes sygehistorie, tillade uopfordret offentliggørelse af eller offentlig adgang til arbejdsresultater, eksamenspræstationer, økonomiske røvture, skattehulskompetencer, spille folk ud mod hinanden med misundelse eller følelse af retsind, og tillade frygt at blomstre og vokse sig stærk og aggressiv, og ved lov kalde ønsket adfærd anbefalet og få et helt samfund til at gribe ind til fælles bedste over for livstrætte og evigt uforbederlige politisk ukorrekte recidivister, men man vil aldrig, med hverken tvang eller gulerod, kunne tvinge folk til at opføre sig frit på en måde, der kan omgøre beslutningstageres syn på nødvendigheden af overvågning.
Engang havde man slået hunden ned, alene på mistanken om, at dens anderledeshed måske ville smitte de andre hunde i flokken. Og snart overvejet at tilføre bestanden nyt blod, for det tilfælde, at opførslen skyldtes indavl. Men aldrig af den grund. Overvejet at gøre flokken større.

0 kommentarer:
Send en kommentar
Dejligt, at du gider give din mening. Tak.
Comments are moderated.
Abonner på Kommentarer til indlægget [Atom]
<< Start