@ 2012 - Verdens undergang
Min ven, Henning, sender mig ofte links af relevans for en mangeårig on-going samtale, der aldrig er blevet en dialog med sigte på at blive enige eller enige om at være uenige. Snarere tror jeg, vi grundlæggende ér enige, om menneskenes muligheder og menneskenes svagheder, men i vore forsøg på at nå noget nyt, række ud over os selv, støder vi, uden at ville det, hovederne mod vore respektive livs og karakterers rammmer og muligheder.
I går sendte han mig et link til det smukkeste site, jeg længe har set. *
I dag et link til en side med Maya-kalenderens profeti om verdens undergang i 2012.
Jeg var bekendt med fænomenent, men havde aldrig før set det beskrevet så ligetil og enkelt - og i dén grad understøttet af videnskaben. (Dét er problemet med okkultisme og mig - vi bliver aldrig helt gode venner.)
Mayasitet førte til læsningen af en mindre selvbiografisk roman, skrevet af "Dan Eden", webmaster på viewzone.com - som beskriver konstruktionen
af millitære installationer i såkaldte "Vortex"-zoner forskellige steder på Jordkloden; installationer, som hver for sig er i stand til at forårsage jordskælv, tsunamier..., eller eksplosioner af atomvåbenstyrke ved at fokusere kortbånds radiobølger med enorm kraft på ionosfæren i 60-90 kms højde og få denne stråle til at ramme et hvilket som helst sted på Jordkloden, og tilsammen...?Muligvis skulle disse militærinstallationer have en direkte sammenhæng til de konsekvenser for Jorden og menneskene, som Mayaernes profetier for 2012 taler om, og som astrofysikere åbenbart bakker op om. Solar flares så voldsomme, at Jorden risikerer at miste hele sin atmosfære, og under alle omstændigheder total grillristning af alt liv ned til mindste jordbakterie. Spekulationer om, at konsekvenserne kan, hvis ikke afværges, så afbødes.
Jeg er professionelt naiv. Og jævnt hen godtroende. Men jeg har aldrig haft tillid til, at magthavere eller forskere ville standse udforskningen af muligheder eller teknologi dér, hvor det gavnede mennesker i bred forstand. Men efter endt læsning er jeg virkelig vred over den almindelige praksis med at holde den almindelige befolkning i uvidenhed.
Hvis der er noget om år 2012 - ikke kun Mayernes forudsigelse af nogle ekstreme "solar flares", der falder sammen med vort solsystems magnetisk/gravitetiske placering i Mælkevejen - men hvis der ér en risiko for alle mennesker d. 21.12. 2012, burde ALLE mennesker vide det, så vi kunne forberede os på det. Alt andet er SVINAGTIGT."Vi er alle lige - men nogle mere end andre"**, er hvad det får mig til at tænke på. Ikke et spørgsmål om retfærdighed, men ren og skær anstændighed. At de, der befinder sig i toppen af hierakiet, erkender deres ansvar.
* Mon den spirituelle dimension var intakt, hvis der gik 13 elefanter på dusinet?
**Kammerat Napoleon/Animal Farm af George Orwell.
Etiketter: bevidsthed, bøger, fattigdom, forudsigelse, frihed, frygt, Jorden, menneske, militær, politik
indsendt af kenneth krabat kl.
21:42
5 kommentarer:
hvad mener du med undergang? kan man ikke forhendre det her? og hvad er det der sker i 2012?
hilsen en bange person
jeg ved ikke, hvad der sker i 2012. I AAret 2012. Men rundt omkring i vore myter finder du beskrivelser og saakaldte forudsigelser, som mennesker har fortolket som tegn paa store omskiftninger i vores del af universet. Meget af det er i mine oejne spekulation - jeg er blevet meget klogere siden jeg skrev dette indlaeg, har blandt andet brugt meget tid paa at researche begrebet "2012" via google. Det foreslaar jeg, at du selv goer - og saa holder i mente, at ingen har nogen beviser paa noget som helst. Du vil finde holdninger, meninger, spekulationer, teorier, men du er noedt til selv at saette det sammen og danne din egen mening. Hvis du goer det med frygt, faar du sikkert mere frygt ud af det. Hvis du goer det med sund skepsis, vil du maaske som jeg komme til den konklusion, at INGEN kan spaa om fremtiden.
venlig hilsen,
kk
lidt rettet udgave
Til alle der ikke rigtig ved hvad der sker fra en der har en del idéer og har læst en del på området
21 dec 2012, er det tidspunkt hvor Mayaernes atrologi horoskoper ikke kan ligges længere, samt aztecernes. De siger at da vil vi helt selv skabe vores skæbne. Det skal lige siges at Mayaerne lærte astrologi af deres guder, som i Hinduernes tro nok vil betegnes som halvguder. De nedsteg i deres himmelvogne og lærte dem matematik, algebra, hudyr avl, korn avl, astronomi samt meget mere, ifølge deres mytologi.
Først i midt 80´rne lærte man rigtig at oversætte deres heiroglyffer, som åbenbarede bla. astronomiske stjerne koordinater, altså matematiske formler på stjerne og planeter i vores galakse.
De omtalte i disse koordinater nogle af stjernene i Orions bælte og Sirius (dogstar), Plaeiderne og mange andre. De kendte hele vores eget solsystem inklusiv Pluto, som vi i vesten først opdagede relativt for nyligt, sammenlignet med at de kendte til det næsten 2000 f.kr. De vidste solen var centrum og kunne regne et år ud med 2 min. nøjagtighed, altsammen baseret på viden fra deres Guder!!!
Mange siger at det er Dommedag, Armageddon vi går i møde 2012. Det er det på en måde måske også.
Jeg må lige sige at Armageddon, eller Doomsday, er en forkert anskuelse og oversættelse af "End of Days", som i og for sig ikke siger noget om at Jorden vil gå under. Det er blot End of a Period of days, altså slutningen på en era, nemlig den vi har været i de sidste 2000 år, hvor vi har været under Fiskens tegn og en ny begyndelse. 21dec 2012 går vi ind i Vandmandens tegn. Mayaerne forudsagde vi ville gå ind i en gylden tidsalder, en åbenbaringernes tid. Det passer meget godt syntes jeg.
Hvis man deler vores civilisations udvikling op i tre slags tider, perioder der gentager hindanden i forsøg på at skabe balance og udvikle os. Man kunne kalde den første den idéalistisk tid, den eferfølgende den teoretisk tid og den sidste den ideelle tid. Det startede først med det rent sprirituelle der var i fokus (en idéalistisk hvor svarene skulle findes inde i os selv eller hos gud). Derefer kommer en kontravægt til det, nemlig en håndgribelig, teoretisk og praktisk tidsalder (alt skal måles og vejes, ses før det tros). Og så til sidst den idéelle tidsalder, en blanding hvor tro og viden integreres.
De to første tider er dem der har kæmpet i længst tid mod hinanden altså rent gudedyrkelse og rent praktisk, yin yang, men det jeg tror mayaerne mener med den "Gyldne tidsalder" er at det integreres, et nyt hverden paradigme vil skabes, tabuer brydes.
Biblen fortæller at ved dommedag vil 10000 sendebude nedstige fra himlen, Mayaerne fortæller at deres guder vil vende tilbagde til Jorden. I 1700 tallet kom en hvid man til det summeriske Dogan folk og efter at have boet hos en stamme i længere tid, blev han af deres vismænd betroet et folkesagn. Vismanden fortalte at for mange hundrede somre siden havde guderne nedstiget fra himlen, og havde lært dem om vores solsystem. Vismanden tegnede det og den hvide man så at der var flere planeter end den hvide mand kendte til. Derudover fortalte vismanden at deres gud, som var et amfibie væsen kom fra Sirius også kaldet Dogstar. Han fortalt at hvis man tog en klump fra stjernen på størrelse med et lille frø, ville det veje mere en alle tilsvarende frø på jorden(hvilket passer da masseindholdet er mange 1000 gange af hvad det er på jorden da stjernen er en hvid dværg). Vismanden fortalte også at Sirius havde 1 stjerne i kredsløb, altså at det var en dobbelt stjerne, hvilket IKKE kan ses med det blotte øje. Det var først 200 år efter at vi i vesten kunne bekræfte denne påstand var sand, som den er, ved at se at Sirius wobblede lidt! De fortalte også at deres Guder ville vende tilbage engang i fremtiden og at dette ville varsles med en stjerne der ville tændes og slukkes igen. Det syntes jeg er ret interesseant!
Hvis man nu tager mayaernes kaldender frem, vil man se at vi i 1992 gik ind i den sidste "dimension" før 2012. De kaldte den Apokolypso, tiden mellem verdnerne. En revalationernes tid, åbenbaringernes tid en overgangs tid. De fortalte at denne tid også ville varsles med en stjerne der ville tændes og forsvindes igen. I eferåret 1992 var der utallige amatør videooptagelser fra mexico city, hvor en stjerne tændtes ved højlys dag over byen. Den blev ved til ud på natten. Hverken radar folk fra militæret eller nogen andre kunne forklare hvad det var, men kunne dette have været signalet som både Dogan stammen og Mayaerne har forudsagt. Signalet der signaleret gudernes tilbagdevenden?
Mange mener at Jorden vil bevæge sig ind i et felt i vores galakse hvor energien er højere. At alt masse vil gennemgå en transformation og vibrere i en højere frekvens, som egentligt godt kunne stemme overens med strengteorien, altså at alt på subatomart plan, vibrere i en given frekvens. Mange mener vores DNA vil "opgraders" til en krystellær form, at vores IQ vil stige, og at alle "onde" mennesker ikke vil kunne fungere i sådanne positive, lyse vibrationer. Den indre skærsild ville jeg kalde det, den ultimative selvransagelse. De folk jeg snakker om er ikke bare sindsyge fanatikere. Det er lige fra arkæologer til historikere til atomfysikere, der bare har læst lidt af de guldkorn der ligger mellem og på linjerne i vores verdens "videntank", altså på alle planer fra sagn og historie til kvante fysik og astronomi til relgion og guruer.
Jeg tror personligt vi har haft besøg, har set mærklige ting i mit liv, og jeg sytes der er rigelig med information der bekræfter at vi er blevet besøgt og bliver besøgt af nogen eller noget. De Indiske Veda fortæller om Vaminas, himmelsvaner der er så godt beskrevet at de kan tegnes, og den Amerikaner der først oversatte dem fra Sanskrit er selv overbevist om at vi har haf besøg udefra. Alt jeg har skrevet om kan Googles, bare oversæt til Engelsk.
At vide at man ingenting ved er sand viden. Holder man en dør åben efter hvert svar, vil man eferhånden se det store billede bagved. Hvis nogen vil kan de skrive til mig på facebook.
Kh David Brüel
hvis man blot holder sig for øje, at i kosmologisk målestok er et årstal ikke at regne for noget. 2012 kan altså nok ses som en astronomisk skæringsdato, men begivenheder er at regne i størrelsesordenen +/- 1000 år eller mere. Så, 2012 skal ikke ses som "et øjeblik", hvor ting ændrer sig, men snarere som et fokalpunkt i stil med en afrejsedato. Hvornår begynder en rejse til moster olga? Når man bliver født? Eller ved universets skabelse - hvis man da tror på, at universet nogen sine er blevet til?
vh,
kk
MAYAKULTUREN
Hvad er specielt med år 2012?
Mayakalenderen under lup
af Egil Asprem
Mennesker i Vesten har været fascineret af Mayakulturen lige siden genopdagelsen af ruinbyen i vore dages Palenque, Mexico, i 1773. Allerede på det tidspunkt blev man også fascineret over mayaernes tilsyneladende besættelse af at udmåle forskellige komplekse tidscyklusser. I dag er mayaernes systemer til at måle tiden oftest forbundet med et snarligt forestående Ragnarok: Den 21. december 2012. Hvorfor? – og med hvilke gode grunde?
I den sidste episode af den ganske sucsessrige tv-serie The X-Files møder vi Mulder og Scully ved en forladt hulelandsby i New Mexico. Hulelandsbyen tilhørte en gang den for længst forsvundne Anasazikulturen. Inde i en af hulerne finder de ”the cigarette smoking man”, seriens vigtigste storkonspirator. Vel vidende at hans store ”cover up” nærmer sig den uundgåelige slutning afslører han Sandheden:
Ten centuries ago the Mayans were so afraid that their calendar stopped on the exact date that my story begins. December 22, the year 2012. The date of the final alien invasion. Mulder can confirm the date. He saw it at Mount Weather... ...where our own ”Secret Government” will be hiding when it all comes down.
Hvis vi antager at en tv-serie som X-Files til en vis grad spejler sin samtid burde referencen til mayakalenderen og vintersolhverv 2012 ikke komme som nogen bombe. Dette har været et gennemgående tema i apokalyptisk nyreligiøs tænkning de sidste tyve år. Eftersom datoen stadig nærmer sig, og eftersom den forrige store dato ved millenniumskiftet ikke helt indfriede dommedagsforventningerne, har skriverierne og spekulationerne haft en nærmest eksponentiel vækst de seneste år. Datoen varierer fra at være dato for den endelige invasion af rumvæsener til datoen for en kometkollision, atomkrig, eller Antikrists komme. Uanset hvad er det sikkert at visse miljøer bedømmer datoen som betydningsfuld og en potentiel kataklysme.
Selv om temaet ”apokalypse 2012” har indgået i en formidabel mængde sammenhænge de seneste år bygger alle spekulationerne på visse grundforestillinger:
1) Den gamle Mayacivilisation på Yucatán halvøen i dagens Mexico benyttede en kalender som slutter den 21. december 2012.
2) Denne dato kan ikke have været sat tilfældigt, men må være udtryk for en eller anden (berettiget!) form for apokalyptisk forestilling.
Frem for at se på de forskellige specifikke apokalyptiske spekulationer som er blevet fremført omkring denne dato i nyere tid skal jeg i det følgende tage for mig af disse to grundforestillinger. Hvor meget af dagens 2012-undergangstro har et reelt grundlag i mayacivilisationens kalendersystem?
Mayakalenderne
Lad os begynde med den første påstand: Mayakalenderen har en slutdato ved vintersolhverv 2012.
Dette spørgsmål kan i første omgang virke enkelt og ligetil, men at give et godt og fuldgyldigt svar er noget mere kompliceret end man umiddelbart skulle tro.
For det første er det misvisende at snakke om mayakalenderen i bestemt form, ental. Mayaerne havde nemlig et stort udvalg af forskellige kalendere, som dels havde egne formål for sig selv, og dels fungerede sammen sådan at de udgjorde komplekse tidscykler.
I første omgang drejer det sig om to kalendersystemer: Et som fulgte solåret på 365 dage (eller egentlig, 360 dage fordelt på 20 x 18 måneder, plus fem overskydende ”ulykkesdage”), og én 260-dages ”spådomskalender”. På yucatec – dvs. mayasproget som blev talt på Yucatán og i dele af Guatemala – går de to kalenderne henholdsvis under navnene haab og tzolk’in.
Sidstnævnte, den 260-dages ”spådomskalender” tzolk’in, blev brugt til at forudsige heldige og uheldige dage til forskellige formål, meget på samme måde som astrologi har været brugt gennem historien i Europa.
Cyklussen på 260 dage er af noget usikker oprindelse. Kalenderen følger hverken sol- eller månecyklus, som traditionelt har været de mest almindelige rettesnore for tidsmåling. Der har været spekuleret i om den i stedet kan have fulgt Venus’ bane, eller eventuelt nimåneders perioden for et menneskeligt svangerskab. Det er denne sidste tolkning som favoriseres af Quichéindianere i Guatemala der fremdeles i dag benytter sig af denne kalender.
I mayaernes kalendersystem blev imidlertid disse to kalendere, som altså havde forskellige funktioner hver for sig, kombineret i en ”kalenderrunde” på 52 år. Denne 52-års periode korresponderede mere eller mindre med ”en mandsalder”, og havde omtrent samme funktion i mayaernes tidsmåling som vort århundred har. Den gjorde det muligt at datere hændelser på en noget større skala end til dag-til-dag basis. Dette system med kalendere (haab, tzolk’in og den 52-årige kalenderrunde) var fælles for hele det præcolumbianske Mellemamerika.
Der var imidlertid også et andet system i brug, som var unikt for mayaernes kultursfære (det vil sige, andre civilisationer i området, så som aztekerne, havde det ikke). Dette system kalder mayaspecialistene i dag ”langtællingen” (”long count”). Systemet skal først have været udviklet af Olmec-kulturen i det sydlige centrale Mexico, for der efter at have blevet overført til Mayakulturen der blomstrede op noget senere. Den ældste inskription med langtællingsdato man kender angiver en dato svarende til år 32 f.v.t. i den gregorianske kalender.
Det er denne kalender som er interessant i sammenhæng med datoen i 2012.
Langtællingen
Hensigten med langtællingssystemet var at fæste tidsregningen til en større ramme, på samme måde som den gregorianske kalender er bundet op på den angivelige dato for Jesu fødsel, og derefter tæller år, tiår, århundred osv., baseret på decimalsystemet. Mayaernes måde at gøre dette på var imidlertid mere lig den jødiske tidsregning end den kristne; den skal have fæstet tiden til datoen for ”denne verdens begyndelse”, i en relativt fjern fortid.
Mayaerne brugte langtællingssystemet når de for eksempel skulle markere tidspunktet for indstiftelsen af et monument eller rejsningen af en stele. Ortografisk var langtællingen et symbolsystem som bestod af fem hieroglyf-lignende symboler, eller rettere sagt fem ”pladsholdere” for lignende symboler. Det er til en vis grad analogt med decimalsystemet som vi bruger i dag. De fem pladsholderne stod for forskellige enheder ved tidsmålingen: én stod for ”dag” (k’in), én for 20-dages måneder (winal), én for solåret bestående af atten måneder (tun), én for en tidsenhed bestående af 20 år (katun) og til sidst en enhed for 20 katuner (baktun). Denne sidste pladsholder for baktuner gik derefter til tretten.
Systemet er tydeligt baseret på mayaernes tyvetallssystem, som deres matematik også var bygget på.
Det vigtige med langtællingen er at det giver mulighed for at holde styr på langt større tidsintervaller end den 52-årige kalenderrunde vi så ovenfor. Dette er nyttigt til administrative opgaver og for at markere bygningsværker man har bygget til at stå i en tid.
For eksempel bærer en stele fundet i ruinbyen Tikal en inskription som angiver datoen 8 baktun, 12 katun, 14 tun, 8 winal, 15 k’in (oversat i formsproget mayaspecialister benytter i dag: 8.12.14.8.15). Konfigurationen svarer til en dato i år 292 e.v.t. i den gregorianske kalender.
Denne metode er altså langt mere elegant end for eksempel romernes system på samme tid, hvor man daterede hændelser og store bygningsværker efter hvem der var konsul eller kejser. Langtællingen fæstner hændelserne i en mere ”objektiv” ramme.
Det interessante i vores sammenhæng er imidlertid forekomsten af monumenter som nedskriver tidspunkter i ”mytisk tid”. Disse tekster placerer nemlig denne verdens begyndelse på datoen 13.0.0.0.0, altså ved nøjagtig 13 baktun-cyklusser.
Det faktum at denne skrivemåde benyttes frem for 0.0.0.0.0, som man ville forvente ved et rent lineært system, er blevet taget som en indikation på at mayaerne forestillede sig en verden før denne, som sluttede ved 13 baktun. Videre har det ledt til den udbredte forestilling om at mayaerne også tænkte sig at indeværende verden ville ende ved slutningen af nye 13 baktun – som ved kalendersystemets fødsel lå uoverskueligt langt inde i fremtiden.
Begyndelse og slutning:
Forsøg på at korrelere langtællingen med den gregorianske kalender
For at vende tilbage til en mere præcis formulering af det første spørgsmål: Passer det at mayaernes langtællingssystem slutter i 2012? Svaret er et betinget ”ja”.
I 1890-tallet gjorde mayaforskerne Joseph T. Goodman og Juan M. Hernández det første mere eller mindre vellykkede forsøg på at oversætte langtællingen til det gregorianske kalendersystem. Allerede i 1897 kom de frem til at ”startdatoen” ved 13.0.0.0.0 svarede til en dato i 3114 f.v.t. Den nøjagtige dato var mindre sikker på dette stadie. Men én ting var alligevel klart allerede: Dersom man regner sig 13 baktun-cyklusser frem ender man med en dato i 2012 i den gregorianske kalender.
Gennem en serie videre forsøg gennem første halvdel af 1900-tallet kom mayaspecialistene frem til at langtællingens startdato mere nøjagtig måtte svare til den 11., 12. eller 13. august i året 3114 f.v.t. I dag foretrækkes datoen 13. august af langt de fleste mayaspecialister, selv om de andre datoer også har ders fortalere.
Det man imidlertid skal lægge mærke til er at uanset hvilken af disse datoer man vælger at følge får det konsekvenser for udregningen af senere tidspunkter i kalenderen, inkluderet datoen ved slutningen af indeværende 13 baktun-cyklus. Dersom man regner ud fra den dato som der er bedst grundlag for at antage er rigtig, 13. august, ender man med datoen 23. december 2012.
Med andre ord må man, for at få den ”magiske” dato for vintersolhverv, 21. december, gå ud fra en startdato den 11. august, en hypotese som i stor grad har været forkastet.
Det ser nemlig ud til at der kan være mest grund til at sætte startdatoen til det som svarer til 13. august 3114 f.v.t. Der er gode astronomiske grunde, knyttet til at 13. august er datoen solen er ved zenit over Mayakulturens kerneområder. Der er også gode, rent matematiske grunde, knyttet op til koordineringer i det komplicerede 20-talssystem kalenderen er bygget på. Den ønskede kombination af dage, måneder og astronomisk sammentræf forekommer ret og slet uhyre sjældent når mayaernes konventioner tages i brug.
Når dette tages i betragtning er 11. og 13. august ikke ”næsten” det samme; de er to helt forskellige ting.
Grund til panik?
”Meningen” med 2012-datoen i langtællingen
Selv om det er tilfældet at en 13 baktun-cyklus i mayaernes langtællingssystem ender i 2012 kan man spørge om det er grund til at fylde kælderen med hermetik og tage tilflugt i bomberummet af den grund. Bortset fra at der ikke skulle være nogen grund til at mayaerne kunne spå fremtiden bedre end andre, synes nemlig svaret på det andet spørgsmål som blev rejst indledningsvis mere tydeligt at være negativt.
På baggrund af striden om langtællingens startdato, som vi netop så, har blandt andre geografen og mayaspecialisten Vincent Malmström antaget at mayaerne ikke havde nogen speciel mening med slutdatoen. Den var mere sandsynlig kun en tilfældig slutdato som fulgte fra valget af en nøje planlagt og kalkuleret startdato, og derefter at holde sig til det specifikke tællesystem man havde.
Videre kan fortalere som går efter en 11. august-løsning i den nævnte strid synes at argumentere baglæns: Ved at først antage at slutdatoen egentlig skulle være 21. december kommer man frem til at startdatoen måtte være 11. august. Derefter bliver man fokuseret på at finde årsagen til at mayaerne havde udset sig akkurat denne specielle dato som slutningen på 13 baktun-cyklussen. Dette er imidlertid klassisk ”question-begging”.
Et problem med dette er at man gør startdatoen for langtællingen totalt arbitrær. Rationalet bliver kun at det ”tilfældigvis” er datoen som følger 13 baktun-cyklusser før 21. december 2012. Man skifter altså selv fokus fra verdens ophav til sluttidsspekulationer. Som Malmström skriver er dette sandsynligvis et misvisende fokus.
Der findes ellers ingenting i kendte inskriptioner eller andet efterladt materiale som tilsiger at Mayacivilisationen havde nogle konkrete forestillinger knyttet til slutningen af indeværende langtælling – og i hvert fald ikke at verden ville gå under.
Snarere kan det se ud til at vi har data som tyder på det modsatte. Der er nemlig fundet steler som bærer inskriptioner som placerer hændelser langt inde i tiden efter 2012.
Det bedste eksempel er en stele fra Tikal, rejst af mayakejseren Pacal i år 603 e.v.t.. I et anfald af storhedsvanvid forudsiger Pacal den gigantiske hyldest som skal afholdes når det er 80 kalenderrunder siden hans egen indsættelse som kejser. Som vi husker varede én kalenderrunde 52 år, så jubilæet Pacal regnede med lå godt over 4000 år inde i fremtiden. Datoen han angiver svarer til 21. oktober 4772 i den gregorianske kalender – 2760 år efter den meget omtalte apokalypse i 2012.
Det er med andre ord rimeligst at antage at de voldsomme tidscykler mayaerne opererede med ikke var ment at signalisere et bestemt antal år før dommedag. Snarere har det slet og ret været ment som et måleinstrument, på samme måde som suggestion af vore egne decennier og millennier.
Slutningen på én langtælling – og begyndelsen på en ny – ville måske hellere blive markeret med en gedigen nytårsfest, omtrent som vores egen fejring af slutningen på et millennium og begyndelsen på et nyt; et jubilæum som skyldes de matematiske konventioner vi følger, snarere end hvad vi måtte have af kosmologiske spekulationer.
Send en kommentar
Dejligt, at du gider give din mening. Tak.
Comments are moderated.
Abonner på Kommentarer til indlægget [Atom]
<< Start