"Hvis livet er som en snurretop, snurrer du så rundt eller ligger du på bordet?" spurgte klovnen hende.

Hun kunne ikke lide, at han spurgte. Hun var ikke bange. Ikke for ham eller for noget. Men hun kunne se snurretoppen ligge på køkkenbordets vinyl. Alle regnbuens farver gentaget tre gange på den plane flade. Hvis den snurrede rundt, ville der kun være hvidt at se. Ingen farver. 

I det samme splintrede gelænderet til første sal, og trappen derop knækkede på midten. Både den nedre og den øvre del faldt ned i hullet, ned i kælderen. Men nej, huset kollapsede ikke af sig selv. Taget blev flået af. Det var dinosaurerne, der kom. Dinosaurerne gnavede af taget. 

Hun kunne ikke bevæge sig. Klovnen holdt hende i armen. "Ligger du på bordet, lille pige?" sagde han. 

Hun lå på bordet. Hun var fuld af farver, smukke farver. Ikke hvid.